Hvis man står uden for badeværelset og venter på at komme til, og lytter til den badendes greatest hits i det dybe register, og vedkommende så pludselig slår over i Bee Gees, så ved man, at det varme vand er brugt op. Det er en situation, som godt kan få temperamentet til at løbe af med en, når man altså først har fået grinet af. Men der findes faktisk en måde at sørge for, at denne situation slet ikke opstår. Hvor det varme vand bare kan blive ved med at løbe.
Installerer man en gennemstrømsvandvarmer i stedet for den gamle traditionelle vandvarmer, så slipper man for ubehagelige, kolde overraskelser under bruseren. En gennemstrømsvandvarmer varmer nemlig vandet op, mens det strømmer gennem vandvarmeren. Som navnet antyder, henter den ikke vandet op fra en beholder, der kan løbet tør. Kontinuerligt varmer den vandet, mens det strømmer igennem. Det foregår med el, og der er faktisk penge at spare på sådan en fyr, i forhold til den gamle traditionelle.
Det dybe register fortsætter
En elektrisk gennemstrømsvandvarmer registrerer, så snart du tænder for det varme vand. Omgående sender den varmt vand ud i rørene og du kan bare bade løs. Den stopper nemlig først, når du slukker for vandet igen. Der er ikke længere grund til at frygte at den dybe stemme i badeværelset pludselig slår over i falset. Til gengæld kan man godt risikere at komme til at vente en rum tid.
Der må derfor hårdere metoder til, hvis man skal få Johnny Cash ud af badet. Man kan jo starte med at banke på døren. Der må jo være en grænse for selv den mest passionerede brusebadssangers udskejelser. Det er heller ikke noget kønt syn at se Johnny Cash komme ud af badet med rosinhud.